Processor

Visning

storage apps

Visning

storage apps

Find den rigtige processor hos DCC

Hos DCC finder du et udvalg af CPU’er fra førende producenter som fx Lenovo, HP, Intel, IBM. Alle processorerne er udviklet og produceret på baggrund af den mest avanceret og førende teknologi på feltet, hvilket betyder, at du med garanti kan finde en CPU, der er 100 % up-to-date, og som lever op til de højeste krav og standarder hvad angår kvalitet og funktionsdygtighed. Processorerne er kompatible med forskellige typer og generationer af bundkort og vores kunder vil derfor altid kunne finde en model til de fleste, stationære computere, Workstations og servere.

Hvad er en processor (CPU – Central Processing Unit)

Processoren (CPU’en) er en af de vigtigste komponenter i computeren og man refererer ofte til den som computerens hjerne, eftersom det er denne der foretager alle beregninger. Mere specifikt er det kernerne i processoren, der klarer de komplicerede beregninger. Tidligere var der kun én kerne i hver processor. Det er dog meget almindeligt i dag, at en processor har flere kerner. Det kan faktisk variere helt fra 2 kerner til mere end 20 kerner i én processor. Når processoren har flere kerner, foretager de alle beregninger sideløbende med hinanden. Det kan særligt være en optimal løsning hvis brugeren anvender flere krævende og avancerede programmer samtidig på computeren. Så kan opgaverne fordeles ud over mere end én kerne. Typisk vil nogle af kernerne være strømbesparende (til almindeligt brug), mens andre vil være højtydende (når computeren udfordres kraftigt).

 

Hastigheden af en processor er vigtig

En processors hastighed måles i Hertz og vil typisk være angivet i GHz (GigaHertz). Jo højere antallet af GHz er, jo mere kraftfuld vil processoren være. Det afspejler dog ikke direkte, hvor mange beregninger den kan lave pr. sekund, men det giver en god indikation af, hvor ”hurtig” processoren er. Arbejder eller benytter man fx grafisk tunge programmer eller spil, f.eks. billed-/videoredigering, vil der være behov for en processor med et højt antal GHz.

 

AMD Ryzen og Intel Core-processorer

De mest benyttede og almindelige processorer i dag er fra AMD og Intel. Det kan nogle gange være svært at kende forskel på processorer – også fra samme producent – men det er ret nemt med disse små tips.

Intel Core i3 – beregnet til normale ikke krævende opgaver (Office-pakken, HD-video etc.)

Intel Core i5 – en god processor, der kan klare de fleste opgaver (større og nyere spil, video-/fotoredigering etc.)

Intel Core i7 – den bedste processor, der kan klare de mest krævende opgaver.

AMD er ligeledes delt op som Intel.

Nyeste skud på stammen fra AMD er deres Ryzen chips, disse betegnes som en APU (Accelerated Processing Unit), deres grafiske performance er typisk noget højere end en tilsvarende Intel processor yder.

AMD Ryzen 3 – beregnet til almindelig kontor brug

AMD Ryzen 5 – en god processor tilsvarende i5 på performance

AMD Ryzen 7 – den bedste processor i Ryzen familien

 

Indbygget grafikkort i processor

Mange processorer har indbygget grafikkort. Det skal ikke forstås på den måde, at det erstatter et dedikeret grafikkort. Det indbyggede grafikkort vil kun blive brugt, hvis computeren ikke har et grafikkort installeret. Det kan også være tilfældet, at din computer faktisk bruger begge grafikkort. Det vil foregå ligesom med kernerne i processoren. Ved ikke-krævende opgaver vil den bruge det indbyggede grafikkort i processoren, mens den ved krævende opgaver bruger ”det rigtige” grafikkort.